Vores historie

kernefortælling

Vi ved, at stress, angst og depression årligt sender tusindvis af unge og voksne ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet med alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Dertil kommer,
at vi oplever et pres på arbejdsmarkedet for at præstere, samtidig med at den enkelte skal balancere privatliv og arbejdsliv. Dette skaber udfordringer, og vi ser, at stadigt flere bliver klemt i presset mellem arbejds- og privatliv.

Acindria er et veletableret psykologhus, som har eksisteret i Aarhus gennem mange år. Vi har det seneste år gennemgået en massiv transformation. I januar 2021 startede vi en spændende vækst- og udviklingsrejse med omfattende organisationsændringer på alle niveauer. Vi arbejder tæt sammen i alle led med en fælles ambition om at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser for psykologer.

Acindria tænker psykologhus på en helt ny måde. Vi sikrer et fagligt og socialt fællesskab, hvor der er plads til at vi er forskellige og hvor vi har dialogen i centrum for vores samarbejde. Vi har en bred palette af kompetencer, og derfor kan vi være nytænkende og skabe innovative koncepter og produkter, når vi oplever et konkret behov. Vi har fokus på psykologernes faglige udvikling og tilbyder såvel vores autoriserede psykologer som vores psykologer, som er under autorisationsforløb, løbende opkvalificering.

Det betyder dog ikke, at vi slipper alt det gamle. Acindrias høje faglighed og erfaring, der går mere end 25 år tilbage, er bærende elementer i det ny Acindria. Vi arbejder evidensbaseret og anvender empirisk underbyggede metoder, hvor vi integrerer forskning med erfaring og psykologisk ekspertise. Vi har også bevaret delfinerne i vores logo. Acindrias logo symboliserer vores værdier og vores måde at arbejde med mennesker på; gennem tydelig kommunikation og med empati.

Video om Acindria.

Til Top symbolSymbol som tager dig til booking siden