PSYKOLOG, Aarhus

Giulia Leonessi

Kender du det med at hovedet larmer? At du fanges i tanker om alt det der kan komme til ske? At du skal kæmpe utrætteligt med følelserne om at forsvinde? Jeg er ikke tryllekunstner, men jeg kan hjælpe dig med at finde strategier til, hvordan du håndterer tanker og følelser, så der bliver mere plads, overskud og ressourcer til at rette din opmærksomhed mod de vigtigste ting i dit liv.

Når du starter i et terapiforløb hos mig, vil mit fokus være på det, som du oplever, er svært for dig. Sammen undersøger vi hvilke værdier, du gerne vil drives af i dit liv. Gennem samtalen vil vi gennemgå dine udfordringer, vende dem på hovedet, kigge på dem fra andre vinkler og kæde dem sammen med alle de ønsker og drømme, du har for dig selv.

Metode

Min metode er meget inspireret af ACT, som du kan læse mere om her http://www.actklinikken.dk/om-act/

Jeg går meget op i at sende hjemmeopgaver med hver gang, da min erfaring er, at forandringer ikke sker i de 45 minutter vi taler sammen, men når du går ud af rummet og handler og tænker anderledes. Det vigtigste for mig i terapirummet er at du føler dig tryg og hørt i relationen til mig, og at vi sammen kan oparbejde en tillid, og en tiltro til dig selv om at du kan gå ud og skabe de forandringer, du har brug for.

Mig som psykolog
Jeg går individuelt til værks og hvis noget ikke fungerer, forsøger jeg altid at være skarp på at spørge ind til det og ændre kurs, hvis det er dét der skal til. Det er DIT rum, DIN tid og det er DIG, der bestemmer hvad vi skal snakke om. Dette kan nogle gange føles svært, hvis man er vant til at lytte til den lille stemme indeni, der siger ”det kan du slet ikke vurdere”, ”du klarer det ikke”, ”der er sikkert ikke noget at gøre”. Men jeg er her for at hjælpe dig til at vælge en anden og mere bæredygtig vej.

Jeg har samtaleterapeutisk stor erfaring med angst, depression, stress, selvværdsproblematikker, ADHD/ADD og problematikker med tvangspræget adfærd. Jeg har også erfaring med at arbejde i HR, og kan derfor trække på viden om stress på arbejdspladsen, lederudvikling og medarbejdertrivsel. Jeg har også en kæmpe interesse for par- og familie relationer, familiedannelse, efterfødselsreaktioner og forældreskab, hvor min erfaring primært kommer fra videreuddannelse indenfor disse områder.

+45 30 60 29 71