PSYKOLOG, Aarhus

Heba Hamid

Jeg er uddannet psykolog fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Jeg har erfaring med behandling af voksne med en bred vifte af problemstillinger, herunder PTSD, depression, angst og selvværdsproblematikker.

I de terapeutiske samtaler er jeg meget nærværende, rummelig og empatisk. Når du er i behandling hos mig, kan jeg garantere dig, at jeg gør mit bedste for at skabe et trygt terapeutisk rum, da det er forudsætningen for, at vi kan tale om svære emner og arbejde med vanskelige følelser.

I den indledende samtale bliver vi sammen klogere på, hvad du ønsker hjælp til. Herefter går vi mere i dybden med at identificere og arbejde med de bagvedliggende årsager til det psykiske ubehag, så du i højere grad kan leve det liv, du ønsker.

Metode

Jeg arbejder primært ud fra kognitiv adfærdsterapi og ACT, som jeg tilpasser den enkelte klient. Kognitiv adfærdsterapi er en terapeutisk metode, der primært tager udgangspunkt i nu’et. Det centrale formål med metoden er, at du opnår større indsigt i uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, og dernæst udfordrer disse, så de ændres til mere positive og hensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, hvilket mindsker det psykiske ubehag. Formålet med ACT er at give dig redskaberne til at bevæge dig i retning af det, du ønsker, på trods af ubehagelige tanker og følelser, så du i højere grad kan leve et meningsfuldt liv.

Jeg brænder for at varetage terapiforløb, da det er utrolig meningsfuldt for mig at få lov til at hjælpe dig med at opnå større livskvalitet.